Vikingetiden

Danmarks mest besøgte havn

Sander Dich er en af Lailas forfædre. Hans gravsten findes stadig på kirkegården i Svaneke.

Sander Dich er en af Lailas forfædre. Hans gravsten findes stadig på kirkegården i Svaneke.

Omtrent 900 år efter Kr. f. træder Bornholm frem i historiens lys. Den engelske konge Alfred den Store (871-901) lod spanieren Orosius' latinske verdenshistorie oversætte og føjede dertil Wuifstans beretning om sin rejse fra Hedeby østpå gennem Østersøen vistnok til Weichselflodens udløb. Han sejlede i syv dage og nætter, havde hele tiden Vendland til styrbord, og til bagbord Langeland, Lolland, Falster og Skåne, som alle hørte til Danmark, derefter Burgenda land, der ikke kan betyde andet end Bornholm, og der havde de deres egen konge.

Det er første gang, Bornholm nævnes, og det fortælles altså, at Bornholm endnu ikke - som det nærmest liggende Skåne - var et dansk land. Det var et lille rige for sig selv, som åbenbart styredes af egen konge.

Det er ikke meget, vi får at vide i denne beretning. Og så er der igen tavshed om Bornholm i næsten to hundrede år. Først omkring 1075 fortæller Adam af Bremen, at øen, som han kalder Holmen, - hvad den er blevet kaldt i Skåne lige til vore dage - er Danmarks mest besøgte »havn« og en sikker ankerplads for de skibe, der plejer at afgå til barbarerne og til Grækenland. Nu er Bornholm altså dansk, men hvornår den er blevet det, ved vi ikke. Ej heller ved vi, hvordan den er blevet det. Er det sket fredeligt, eller er øen erobret med magt. Vi må vel regne med, at øen kom under Danmark i sidste halvdel af 900-årene. Da Skåne var dansk omkring 890, som Wulfstan beretter, lå det jo nær, at også Bornholm blev det, og i de snart tusind år, der er gået siden da, har øen stadig været dansk undtagen i de to korte perioder i 1645 og 1658, da den hørte til Sverige.

Adam kaldte Bornholm Danmarks mest besøgte »havn«. Det fortæller os om øens betydning for handelsvejene i Østersøen. Som de arabiske mønter, der i et meget stort antal er fundet på Bornholm, fortæller om handelen på de russiske flodmundinger I 7-, 8- og 900-årene vidner nu tyske, engelske og nederlandske mønter fra 9-, 10- og 1100-årene om handelens fortsatte forbindelse med Bornholm, men samtidig også om handelsvejenes omlægning i Øst- og Nordeuropa. Hvor stor en andel bornholmerne selv havde i denne handel, ved vi ikke. Først omkring 1200 meddeler Slesvig stadsret, at bornholmske købmænd da boede i byen.

unsplash